PrivacySharks kan eksklusivt fortælle, at på online hacker forum RaidForums, sælges lige nu, flere hundrede (red. tusinde) danskernes TV2 Play logins med adgang til både sport og film uden reklamer. Fra helt ned til €4 (29 kr) kan du få tilsendt login til en TV2 Play konto – endda med købsgaranti – så du er sikker på at få en ny konto, hvis den første bliver lukket indenfor 30 dage.
Opdatering fra TV2:
TV 2 oplyser, at der ikke lige pt er registreret øget aktivitet vedr. misbrug af PLAY-konti, men at hvis vi registrerer misbrug, tager TV 2 straks fat i de berørte brugere og beder dem om at ændre deres password. Sker det ikke, nulstiller TV 2 deres password for dem for at få stoppet misbruget af deres konto. Det er også en vigtig pointe for os, at TV 2 PLAY ikke er blevet hacket. Problemet opstår, fordi kunderne genbruger passwords på tværs af tjenester, og når de er lækket et sted, så forsøger hackerne om den kombination af e-mail og password kan bruges på f.eks. TV 2 PLAY og andre betalingstjenester.
PrivacySharks har været i kontakt med sælgeren (skærmbilleder fra Telegram samtale i bunden af artiklen) bag disse TV2 Play konti, og ifølge ‘hackeren’ er det en blanding af hackede og lækkede e-mails og passwords der ligger bag de konti der er til salg. Der er lige nu over 2.000 konti (Både TV2 Play, Disney+ mm.) til salg (og flere kan bestilles på anmodning) som systematisk sælges i flere kategorier:
- TV2 Denmark | Basic with commercials
- TV2 Denmark | Basic without commercials
- TV2 Denmark | Favorite with commercials
- TV2 Denmark | Favorite without commercials
- TV2 Denmark | Favorite + Sports with commercials
- TV2 Denmark | Favorite + Sports without commercials
Priserne starter fra €4 (29 kr) og slutter ved €10 (74 kr.) for den største pakke. Til sammenligning koster den største pakke 189 kr. om måneden direkte hos TV2. Du sparer altså 40% ved at købe en hacked eller lækket TV2 Play bruger.
Skærmbillede af Nordic Accounts
Hackere har adgang til dine personlige oplysninger
Udover at kunne se TV og film på din regning får uønskede hackede også adgang til dine personlige oplysninger. De har mulighed for at hente en fuld kopi af dine data som indeholder et arkiv over alt det data der er lagret om det. Det inkluderer blandt andet:
- Afspilningshistorik
- UserID
- Oprettelsesdato og sidste anvendt
- Telefonnummer
- Fornavn & Efternavn
- Postnummer
- Køn
- Fødselsdagsdato
- Password (Tilsendt ved køb af konto)
- Brugerstatus
TV2 Har selv blokeret adresse og IP, så der er ikke adgang til disse oplysninger.
Følgende data kan hentes fra en TV2 Play Konto
TV2: Det har vi ikke hørt om før
PrivacySharks har kort været i kontakt med TV2 Danmark via deres live chat som ikke havde hørt om noget lignende før. Vi har efterfølgende kontaktet TV2 hovedkontor via e-mail, og afventer svar fra deres PR afdeling.
Hvor mange hackede TV2 Play konti er der i omløb?
Via Telegram, som ifølge sælgeren “NA (NordicAccounts)”, er den sikreste måde at kontakte ham på, fortæller NordicAccounts, at han har solgt flere tusinde TV2 Play konti til både danske, svenske og norske købere. Han nævner også samtidig, at det er vigtigt, at man bruger en VPN (med dansk IP) når man logger ind på kontoen – så er du sikker på, at den ikke bliver “burned” (red. lukket af TV2). Betalingen foregår primært via kryptovaluta, men han modtager også PayPal – som det kan ses på skærmbillederne i bunden foretrækker sælgeren Etherium og Bitcoin Cash.
Udover TV2 Play konti har samme sælger også adgang til skandinaviske Nextory, Hulu og Disney Plus konti. Det er kendt problem, at Disney+ konti er til salg, men første gang set, at TV2 Play konti er til salg.
Det kan du gøre for at sikre din konto
Hvis du er i tvivl om din TV2 Play bruger er blevet hacked skal du altid skifte dit kodeord. Derudover vil det være en god idé at tjekke om din e-mail har været en del af et tidligere datalæk på HaveIBeenPwned. Vi anbefaler også, at du fjerner alle TV2 Play enheder således, at du er sikker på, at det kun er dine egne enheder der har adgang til din bruger. Det gør du under din profil → Administrér enheder. Du kan også kontakt TV2 Play for at få indsigt i aktiviteten på din konto.
Bliver solgte direkte via Shoppy
De hackede konti er sat til salg direkte via Shoppy – en international shopping portal, hvor du nemt kan oprette din egen webshop, tilknytte betalingsmetoder, og sætte dine varer til salg. Der er intet krav om verifikation af dig som sælger – og det er derfor en portal der ofte bliver udnyttet til at sælge ulovlige varer. PrivacySharks har kontakt Shoppy med henblik på at få lukket shoppen ned.
Når du køber en TV2 Play konto via Shoppy får du tilsendt e-mail og password. Det er ifølge sælgeren vigtigt at du bruger en VPN fra Danmark når du logger ind første gang. Når du får tilsendt et kodeord må du ikke nulstille det. Du bruger nemlig samme kodeord som den rigtige ejer af kontoen – på den måde opdager ejeren det sjældent.
Presse: [email protected]
Forfatter: [email protected]
Telegram Samtale med NordicAccounts
Jeg hedder Rasmus, og jeg kan lide at arbejde med IT. Jeg ved alt om VPN, antivirus og internet sikkerhed.
Jeg har arbejdet med cybersikkerhed i mange år nu, men før det var jeg IT-konsulent med speciale i VPN (interne) og l...
Læs mere om forfatteren